Djurslands Jernbanemuseum ligger 28km fra Albertinelund camping

Djurslands Jernbanemuseum

Museets Historie

Djurslands Jernbanemuseum blev etableret i 1981.
Initiativtagerne var Ryomgaard Borgerforening i samarbejde med Foreningen til bevarelse og udbygning af Djurslands Jernbaner og ikke mindst tidligere trafikkontrollør W.M. Rosenvinge, Grenå.

At museet skulle ligge i Ryomgaard var en selvfølgelighed. Ryomgård havde siden 1877 været Djurslands jernbaneknudepunkt.
Jernbanen Randers – Ryomgård – Grenaa var blevet indviet i 1876, og året efter fulgte så strækningen Århus – Ryomgård. Tilsidst i 1911 fulgte så indvielsen af privatbanen Ryomgård – Gjerrild.

I 1986 kom der mange gæster og besøgte udstillingen,” En mand, Et tog og et Museum”.
Rosenvinge var blevet synonym med jernbanemuseet i Ryomgaard, og det var også ham, der dagligt tog imod gæsterne på det lille museum.

Rosenvinges karriere inden for DSB tog sin begyndelse i 1919, hvor han som syttenårig blev trafikelev på Hørning station. I årene der fulgte gjorde han tjeneste forskellige steder i Århus området, indtil han kom til Grenå, hvor han i 1957 blev trafikkontrollør.

I 1972 tog han sin afsked fra DSB, men blev boende i Grenå indtil sin død i 1989.

Han levede et liv for og med jernbanen, som han tjente i 53 år. Den præcision og omhu for detaljer, der nødvendigvis måtte præge statsbanerne, kom til at præge Rosenvinges liv på alle områder, og han blev på mange måder et med sit arbejde på Grenå station.

Adresse

Museumsvej 2
8550 Ryomgård

Djurslands Jernbanemuseum har til huse i den gamle remise i Ryomgård (foto Asger Christiansen)