Bønnerup

Besøg byen Bønnerup på Djurslands nordkyst og glem ikke at lægge vejen forbi havnen. Bønnerup Havn har et levende fiskermiljø, og havnen er byens hjerte og samlingspunkt for mange besøgende. På havnen giver det autentiske fiskermiljø basis for nye aktiviteter og oplevelser omkring havnebassinerne, f.eks. en havnepromenade med handel. Samtidig bliver det undersøgt hvorvidt Bønnerup Havn kan genskabes som en øhavn med anlæg af kanal.

Oplevelser

På Djursland kan du besøge internationalt anerkendte attraktioner fx Djurs Sommerland og Randers Regnskov.

Du kan besøge alt lige fra forlystelsesparker og dyreparker til museer og meget mere. Faktisk er Djursland området, hvor der er vildt kort afstand mellem attraktionerne.
På Djursland er der desuden en skattekiste af sjove og finurlige seværdigheder, gå på opdagelse her.

Ebeltoft havn

Det unikke havnemiljø ved Ebeltoft består af flere mindre havne i direkte sammenhæng med byen og de tilstødende strande. Her er duft af hav og tjæret tovværk. Farverige kuttere, mågeskrig og friske fisk – og den evigt foranderlige udsigt over vigen til Mols Bjerge. Til glæde for såvel tilsejlende gæster som landkrabber, har havneområdet et varieret miljø med maritime boliger, butikker, cafeer og restauranter. Her er rige muligheder for, at gå på opdagelse i stedets museer og arbejdende værksteder, eller tage på guidet rundsejlads i vigen, ligesom her året igennem er mange kulturelle arrangementer. Hele havnefronten er bundet sammen af havnepromenaden, der strækker sig over ca. 2,5km. fra den bynære strand i nord til Skudehavnen i syd.